Livscyklusvurdering er en produktorienteret vurdering af miljøpåvirkning. Svineproduktionen som eksempel

At landbrugsproduktion påvirker omgivelserne er uundgåeligt, spørgsmålet er i hvor høj grad forskellige produktionsformer påvirker miljøet set i forhold til et acceptabelt niveau. I løbet af 1990’erne blev der udviklet redskaber såsom Etisk regnskab for husdyrbrug og Grønne regnskaber til at beskrive forskellige effekter af et landbrug på omgivelserne. Der anvendes typisk indikatorer for bedriftens næringsstofoverskud og forbrug af energi og pesticider. Sådanne redskaber muliggør en sammenligning af bedriftens resultater fra år til år (stiger eller falder energiforbruget per gris eller P-overskuddet per ha på Agergård?) eller mellem bedrifter (ligger Agergårds kvælstof-overskud per ha højere end andre bedrifter med samme belægningsgrad?). Der er ikke fastsat offentlige grænser for f.eks. N-overskuddets størrelse per ha, men der er efterhånden en del resultater som muliggør sammenligning mellem bedrifter og metoden indgår i overvejelserne om fremtidig regulering at bruge indikatorer på bedriftsniveau.

Der er imidlertid to grunde til at disse bedriftsorienterede redskaber bør suppleres med andre miljøvurderingsredskaber: For det første er der et behov for at kunne opgøre miljøpåvirkningerne igennem hele produktkæden, dvs. beregne den samlede virkning af miljøeffekterne i de enkelte led i fremstillingen af et fødevareprodukt (jord-til-bord). For det andet er der en stigende interesse for at opgøre miljøeffekterne per produceret enhed, altså f.eks. næringsstofstab per kg svinekød som supplement til den arealbaserede opgørelse i grønne regnskaber (produktorienteret miljøvurdering).

Jord til bord vurdering: Svinekødets miljøpåvirkning igennem produktkæden
Intensiv svineproduktion indgår i et netværk af leverandører og aftagere og der er miljøpåvirkninger i flere led, som alle er relateret til produktionen af en flæskesteg. Nogle af disse påvirkninger, såsom udledningen af drivhusgasser, har en global virkning og det er i princippet ligegyldigt hvor i verden og dermed hvor i kæden en sådan udledning foregår. Se eksempel på en produktkæde her. Derfor bør man indregne både den direkte udledning på bedriften og udledningen ved produktion af soja, gødningsmidler samt transport og forarbejdning ved beregning af drivhuseffekten af svine(kød)-produktionen. Derved bliver den produktorienterede opgørelse mere relevant end den arealbaserede, f.eks. kg CO2-ækvivalenter per kg svinekød. Se skitse for opgørelse af hvilke miljøpåvirkninger de miljøbelastende stoffer fra udvalgte processer i svineproduktionen bidrager til her. Denne opgørelse samler desuden emissionen af flere stoffer, lattergas, metan og kuldioxid, i en effektkategori, ved at skalere dem til en sammenlignelig størrelse, såkaldt CO2-ækvivalenter (f.eks. er lattergas en mere potent drivhusgas end CO2 og omregnes derfor ved at multiplicere med faktor 310).

Figur 1 viser fordelingen af drivhusgasemission ved produktion af 1 kg svinekød. Den overvejende del kommer fra bedriften men både produktion af soja og gødning bidrager væsentligt. Den samlede emission på 2,25 kg CO2-ækvivalenter per kg svinekød kan sammenlignes med f.eks. kørsel i en dieselbil, hvor en tur på ca. 13 km vil give en emission af drivhusgasser på samme niveau.

Tabel 1. viser fordelingen mellem kuldioxid, lattergas og metan og viser, at omregnet til CO2-ækvivalenter udgør lattergas langt den største del af bidraget fra bedriften. Denne emission hænger overvejende sammen med bedriftens kvælstofomsætning og tab, således at lattergasemissionen principielt set reduceres når kvælstof-effektiviteten forbedres. Der mangler dog viden om mulighederne for at reducere lattergasemissionen yderligere.

Figur 1. Emission af drivhusgasser (lattergas, metan og kuldioxid) ved produktion af 1 kg svinekød fordelt mellem de forskellige led i produktkæden. Bedriftsmodel baseret på repræsentative regnskaber og normer for fodring og mængder af husdyrgødning. Hvede og rapsfrø er vist som negative på figuren, dette skyldes, at disse i forbindelse med produktionen af svinekød er en undgået produktion af de to produkter. Den undgåede produktion skyldes, at der ved produktionen af svinekød eller delprocesser i produktionen af svinekød produceres biprodukter, som erstatter forskellige produkter på markedet. De erstattede produkter skal derfor godskrives i livscyklus opgørelsen, hvorved de negative værdier i figuren fremkommer.

Tabel 1. Fordelingen af drivhusgasserne lattergas, metan og kuldioxid fra en repræsentativ svinebedrift pr. kg svinekød. Emissionerne omfatter alle bedriftens aktiviteter inklusiv avl af salgsafgrøder.

På andre områder af produktkvalitet bliver kædebetragtninger mere og mere almindelige. De store internationale dagligvarekæder kræver i dag dokumentation og sporbarhed igennem hele produktkæden mht. især fødevaresikkerhed/sundhed gennem anvendelse af bl.a. HACCP principper og dokumentation for lavt medicinforbrug. Indtil videre kræver man (f.eks. under EurepGAP som er en sammenslutning af en række store detailhandelskæder) på miljøområdet blot at leverandøren kan godtgøre at producenterne lever op til almindelig god landbrugspraksis (f.eks. gøder efter en gødningsplan og kun anvender pesticider efter behovsvurdering i afgrøderne). Det er imidlertid muligt, at man i fremtiden vil stille større krav til producenter og leverandører om dokumentation for den faktiske status mht. miljøpåvirkning. I så fald kunne man forestille sig at forarbejdningsleddet (slagteriet) stillede krav til leverandørerne om at disse anvendte en version af grønt regnskab opgjort med brug af LCA principper, dvs. produktorienteret (f.eks. energiforbrug per kg leveret gris).

Produktorienteret miljøvurdering
Nogle svineproducenter mener, at erhvervet ville være bedre tjent med at blive reguleret ud fra opgørelser af resultatet af deres produktion (i form af f.eks. et samlet næringsstofstab per år) på en måde, som ikke stiller specifikke krav til arealanvendelsen. Dette ville i givet fald kræve, at man kunne opgøre miljøpåvirkningen per produceret enhed, ikke mindst for at driftslederen løbende kunne forbedre produktionens miljøeffektivitet. Tabel 2 viser således foreløbige tal for miljøpåvirkningen af produktion af 1 kg svinekød på en række miljøeffekt kategorier ved to forskellige typebedrifter med hhv. høj og lav dyre-tæthed (belægningsgrad). Eutrofieringen sammenfatter tab af både kvælstof og fosfor, dvs. næringsstofbelastning af miljøet (omregnet til nitrat-ækvivalenter efter principper analoge til sammenvejningen af drivhusgasser, se ovenfor). Det fremgår at næringsstofbelastningen per kg kød er højere ved den høje belægningsgrad i disse modelberegninger. Dette skal ikke opfattes som en naturlov idet der vil være store forskelle mellem bedrifter ved samme belægningsgrad. Men der er tale om en udfordring for bedrifter med høj dyretæthed mht. at demonstrere at disse i realiteten kan reducere deres næringsstoftab per produceret enhed til et niveau svarende til bedrifter med færre dyr per ha.

Tabel 2. Livscyklusvurdering af produktion af 1 kg svinekød på bedrifter med høj og lav belægningsgradData for 1999. bedrifter med over 1.7 DE per ha sælger gylle ifølge lovkrav.

Både i Danmark og på Europæisk plan flyttes fokus i miljøpolitikken generelt set til en såkaldt Produktorienteret miljøpolitik, som netop har til hensigt at opregne og redegøre for de samlede miljøomkostninger ved produktion og forbrug af forskellige varer. Begrundelsen er bl.a. at de store miljøforbedringer som er opnået i forskellige produktioner til en vis grad er opslugt af øget forbrug. Der vil derfor i fremtiden blive øget interesse for oplysninger om hvilke miljøeffekter produktionen og forbruget af forskellige varer giver anledning til under forskellige forhold (f.eks. sammenligning mellem lande). Livscyklusvurdering nævnes i en EU rapport som et af de væsentligste redskaber for en sådan indsats.

For flere oplysninger og referencer kan man henvende sig til forfatterne (Randi Dalgaard, Ph.D.studerende og Niels Halberg, Ph.D.), se her på hjemmesiden eller power point præsentationen omkring Livscyklusvurdering af svinekød.